Det er også sæson for rødbeder nu, og igen er jeg så heldig at min far også avler dem. Så i dag kom jeg i gang med rødbede syltning 😜
Syltede rødbeder uden tilsat sukker:
1 kg rødbeder
2,5 dl eddike
2,5 dl vand
50 g sukrin + fra Lowcarbshoppen
Lidt atamon
Fremgangsmåde:
Skær enderne af rødbederne. Kog dem møre i 35-45 minutter. Skold sylteglasene og skyl lidt atamon rundt i dem. Hæld vandet fra rødbederne og lad dem køle af. Hiv skrællen af dem og skær dem i skiver. Varm eddike, vand og sukrin+ sammen, og rør rundt til sukrinen er smeltet. Hæld rødbedeskiverne i glasene og hæld eddikeblandingen ud over. Opbevar dem derefter på køl.