
Denne lækre cheesecake var vores dessert nytårsaften. Jeg havde eksperimenteret lidt med opskriften fordi min mand normalt ikke er så vild med flødeskum i ostelaget, så det blev med kondenseret mælk istedet for. Den blev virkelig god, og i sidste weekend gentog jeg succesen og lavede den igen.
Nu fik jeg lige tid til at dele opskriften med jer, så den kommer her.
Ingredienser:
Bund:
300 g digestive kiks
100 g chokolade (jeg brugte noget daim chokolade jeg havde liggende)
175 g smeltet smør
Ostelag:
400 g flødeost
1 dåse kondenseret mælk
2 tsk. vaniljesukker
50 ml mælk
3 blade husblas
Saften fra 2 citroner
Hindbærgele:
3 blade husblas
300 g hindbær
Saften fra 1 citron
40 g sukker
Fremgangsmåde:
Bund:
Knus kiksene, hak chokolade i stykker og bland det sammen med den smeltede smør. Fordel blandingen i en springform og tryk det sammen. Sæt formen i fryseren mens du laver ostelaget.
Ostelag:
Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
Pisk flødeost og kondenseret mælk godt sammen med vaniljesukker.
Varm mælk lidt op og smelt husblas heri.
Rør blandingen godt sammen med osteblandigen og tilsæt citronsaft og rør godt rundt.
Fordel på kiksebunden og stil på køl mindst 4 timer.
Hindbærgele:
Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
Kog hindbær, citronsaft og sukker sammen.
Sigt hindbærmassen så du kun får hindbærsaft, og put husblas i blandingen og rør rundt til de er smeltet. Køl ned til stuetemperatur og fordel over kagen. Sæt den igen på køl i 4 timer inden servering.

