Mmmm, disse boller er super lækre morgenboller!
Dejen kan laves om aftenen og så er der friskbagte boller på under 30 minutter næste morgen.
De har en super lækker smag af æble og kanel og indeholder kun 170 kcal. pr. bolle og hele 10 g protein!
Opskriften kommer lige her:
Langtidshævede glutenfri proteinboller med æble og kanel
Ingredienser til 12 stk.:
- 25 g gær
- 2,5 dl vand
- 4 æg
- 420 g revet æble
- 2 spsk. sukrin fra http://lowcarbshoppen.dk
- 1 spsk. kanel
- 75 g ris protein fra http://www.natuzone.dk
- 2 spsk. psyllium frøskaller fra http://lowcarbshoppen.dk
- 250 g boghvedemel
- 100 g fuldkornsrismel
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i vandet, tilsæt æg, sukrin, kanel og revet æble og rør godt rundt.
Tilsæt risprotein, fiber husk og mel og ælt dejen godt. Den skal være lidt klistret.
Stil dejen til at hæve i køleskabet natten over ca. 12 timer.
Form derefter 12 boller og placer dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader midt i ovnen i 15-20 minutter.
Næringsindhold pr. stk. hvis der laves 12 stk.:
170 kcal. 10 g protein, 26 g kulhydrat, 3 g fedt