Protein burgere med hjemmelavet ketchup og bønnefritter
Protein burgerboller
Ingredienser til 6 store boller:
6 æg
1 dl mælk
3 spsk. fiber husk
200 g affedtet sesammel fra LowCarbShoppen.dk
50 g risproteinpulver fra Natuzone
2 spsk. sukrin
1 tsk. salt
3 tsk. bagepulver
Chiafrø til drys fra LowCarbShoppen.dk
Fremgangsmåde:
Alle ingredienserne blandes sammen og dejen hviler i 10 minutter, så fibrene kan suge væske til sig.
Form 6 burgerboller og placer dem på en bageplade med bagepapir. Gør dine hænder våde, så er de nemmere at forme. Drys chiafrø over og bag dem i ca. 15 minutter ved 200 grader.
Næringsindhold pr. stk.:
256 kcal. 30 g protein, 5 g kulhydrat, 12 g fedt
Hjemmelavet ketchup:
Ingredienser:
1 ds. flåede tomater
2 rødløg
1 æble (100 g)
2 små bananer (160 g)
1 spsk. sennep
1 tsk. paprika
Fremgangsmåde:
Skær løg og æbler i stykker.
Sauter kort løg i en gryde, tilsæt resten af ingredienserne lad det koge op og simre uden låg i ca. en halv time. Blend det derefter.
Tilbehør:
Oksekød formes og steges til bøffer
Ost kommes på bøfferne så det smelter
Bønnefritter (frosne bønner i ovnen i ca. 45 minutter ved 200 grader)
Salat
Løg
Tomat
Agurk